12 stk.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjp4RPe8LN9qGwhdM9neBG6TuYEougSZLwHNrubHhZtGA-4KhKp_sDGz_EA0Li41bvXAqNdsSIe07EQCHs1eMWhKl1bq-c_jBI8j2ZMoJkCMttor7pUbScn9GiR51U0-DIwTvgtfLzCJTE/s400/IMG_3651.JPG)
- Start med at lave vinger, hår, fødder og næb ved at smelte noget hvid chokolade og farve det orange og gult. ( Du kan kun bruge pastafarver eller chokoladefarver til dette formål, da de flydende frugtfarver vil ødelægge chokoladen).
- Brug denne her skabelon: Kylling-skabelon og sprøjt chokoladen ud på et stykke bagepapir med skabelonen under. Vinger og hår skal være gult og fødder og næb skal være orange. Lad det størkne helt i køleskabet.
- Brug en cupcake med gul icing og sæt vinger, fødder, hår og næb i som vist på billedet.
- Til øjnene kan du bruge sort eller mørkebrun icing, fondant eller marcipan. Kig på billedet og prøv dig frem.
Fuglereder:
Til ca. 11 reder skal du bruge:
½ rulle filodej
2-4 spsk sukker
1/4-½ dl oliemargarine, smeltet smør eller margarine
- Du starter med at skære filodejen i meget tynde strimler (så tyndt så muligt) og blander det med sukker og fedt.
- Form det som reder i nogle forme fx. silikone eller en muffinsplade.
- Bag dem på 200 grader til de er gennembagte og sprøde (ca. 8-10 min) og lad dem køle helt af.
- Sæt dem på en cupcake med den ønskede farve icing og kom lidt icing i reden.
- Sæt ca. 3 sukker- eller slik-æg i hver rede.
Påske-lam:
- Tag en stor marshmallow og klip den i 3 dele på den lange led (se billede)
- Sæt den på som hoved og dekorer den med noget baby-lyserød icing som næse og mund og sort icing, spiselig tusch eller fondant som øjne.
- Til pelsen foretrækker jeg at bruge halve mini-marshmallows, og sætte dem tæt sammen over hele kagen som uld.
- Slut af med at lave to ører med hvid icing som du sprøjter med en plastikpose eller sprøjtepose eller klip evt. en mini-skumfidus diagonalt så det danner to ører og sæt dem på.
Rigtig rigtig god fornøjelse. Send mig endelig billeder af jeres resultater på min mail: bagebloggen@gmail.com :)