Marengskranse


Disse søde marengskranse i pastelfarver er perfekte til at sætte prikken over i'et på et kagebord. De kan gøres til helt dine egne ved at vælge andre farver og tyller.

Marengskranse-video


Ca. 30 stk.
Du skal bruge:
3 æggehvider
2 dl sukker
En håndfuld pastafarver
En håndfuld sprøjteposer med forskellige tyller




Sådan gør du:

  1. Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt ad gangen. "Fif: hvider piskes bedst hvis de ikke er iskolde". 
  2. Pisk indtil du har en sej marengs uden sukkerkrystaller. Det kan nemt tage 5-10 minutter. 
  3. Fordel marengsen i en håndfuld skåle og farv den i forskellige farver med pastafarver. 
  4. Kom marengsfarverne i forskellige sprøjteposer og sprøjt små toppe ud ved siden af hinanden så de danner små kranse på et to stykker bagepapir. Brug evt. et glas og en blyant til at skitsere cirkler på bagepapiret inden du sprøjter kagerne ud. 
  5. Bag kransene ved 100 grader i 45-60 minutter til de er helt sprøde. 
  6. Opbevar dem i en tætsluttende kagedåse.