Cappuccinotærte


Tærten her smager himmelsk. Opskriften har jeg udviklet ud fra en beskrivelse, som jeg fik fra en veninde, af en lignende kage. Jeg er helt vild med den -den er både super nem at lave og virkelig velsmagende! 

Cappuccinotærte-video

Mørdej:
115 g smør
3 dl hvedemel
½ dl flormelis
Et lille sammenpisket æg (efter behov)
Fyld:
3 æggeblommer
150g sukker
1 spsk. kakao
1 spsk. instant kaffe
1 spsk. kartoffelmel
150g marcipan
100g blødt smør
Marengs:
3 æggehvider
170g sukker

Sådan gør du:

Mørdej
  1. Bland mel, flormelis og smør i en foodprocessor eller en røremaskine. 
  2. Når smøret er fordelt tilsættes ægget (hold gerne lidt igen, så dejen ikke bliver våd).
  3. Pak dejen ind i plastikfilm og pres den fald, så den hurtigt nedkøles. 
  4. Læg den på køl mens fyldet laves -ca. 15-30 min. 
Fyld

  1. Bland smør, marcipan og sukker i en røremaskine til massen er cremet. 
  2. Tilsæt resten af ingredienserne og lad fyldet blande i ca. 5 min så sukker og kaffe opløses lidt. Du kan godt bruge en el-pisker hvis du ikke har en røremaskine. 
Udrulning og bagning
  1. Tag mørdejen ud fa køleskabet og rul den tyndt ud i rigeligt mel, så den hele tiden slipper bordet. 
  2. Placer dejen i en tærteform (Ø 20 cm) og kom fyldet i. 
  3. Bag tærten i en 190˚C varm ovn i ca. 25 min til kanterne og godt gyldne. Jeg vil anbefale at sætte ovnen på undervarme for at få bunden gennembagt. 
  4. Lad tærten køle helt af.
Marengs
  1. Kom æggehvider og sukker i en skål og placer den over vandbad. Pisk hele tiden til massen er godt varm. Den skal op omkring 70˚C, men det er nemmest at tjekke om den er færdig ved at stikke tommel- og pegefinger i massen og sikre sig at alle sukkerkorn er opløst. 
  2. Kom nu massen i en kold skål og pisk til en luftig marengs. Det tager gerne 10 minutter. 
  3. Fordel marengsen på den afkølede tærte. Den kan evt. fordeles med en sprøjtepose, som jeg har gjort på billedet. 
  4. Brænd toppen af marengsen med en gasbrænder eller sæt den i ovnen igen i 8-10 minutter ved 220˚C til toppen er gylden.