Rice Krispie Treat Brownies


Denne kombination af brownies og rice krispie treats kom jeg på, da jeg en aften skulle have besøg af min klasse og ikke kunne beslutte, om jeg ville lave det ene eller det andet. De smager SÅ godt.

Rice Krispie Treat Brownies-video

Du skal bruge:
Rice Krispie Treats
50g smør
250g skumfiduser
180g rice krispies (puffede ris)
Brownie
1x dennne opskrift -dog uden valnødder

Sådan gør du:

  1. Smelt smør, tilsæt skumfiduser og lad også dem smelte. 
  2. Tilsæt derefter rice krispies og bland grundigt.
  3. Hæld massen i en 25x25 cm form med bagepapir og fordel den jævnt ud med en dejskraber og et let pres. 
  4. Lad den sætte sig 1-2 timer i køleskabet.
  5. Forbered dejen til brownies som i opskriften på linket.
  6. Tag nu rice krispie treat pladen ud af formen og fjern bagepapiret. 
  7. Brug evt. det samme bagepapir til browniedejen. 
  8. Hæld dejen i den nu tomme form (dog med bagepapir), og bag den ved 180˚ i ca. 7-10 min. 
  9. Læg rice krispie treat pladen ovenpå og kom den straks ind i ovnen igen i yderligere 10-13 min. Det kan være lidt svært at tjekke om den er færdig, men i min ovn passer 2x 10 min. perfekt. 
  10. Lad kagen køle helt af først på bordet og derefter på køl. Skær den i 25 stykker og pynt evt. med chokolade inden servering.