fredag den 27. november 2015

Fedtkager

En traditionel sønderjysk småkage. En af mine absolutte favoritter!

 Fedtkager-video

En god portion (til et par kagedåser)

Du skal bruge:
375 g blødt svinefedt
125 g blødt smør
500 g sukker
1 kg mel
1 tsk hjorttaksalt
1 vaniljestang 
Evt. kakao efter behov

Sådan gør du:
  1. Skrab kornene ud af vaniljesangen. Fordel dem i lidt af sukkeret og bland alle de tørre ingredienser i en røremaskine.
  2. Tilsæt fedtstoffet og rør til dejen samler sig og bliver meget blød. Det tager ca. 15 min. (Se eventuelt videoen for at få et indtryk af konsistensen.
  3. Del dejen i to og rør kakao i den ene del hvis du ønsker choko-fedtkager. 
  4. Rul pølser af dejen og del den i stykker (ca. en blanding af en meget stor hasselnød  og en meget lille bordfodbold :P)
  5. Tril klumperne til kugler og pres en tommelfinger i hver kugle. Den trykkede side vendes nedad mod bagepapiret og kagerne bages ved 165 garder i  25 min. 
  6. Kagerne opbevares i en kagedåse med bagepapir mellem lagene. 

tirsdag den 10. november 2015

Mini Choko/Mint Cupcakes





Ca. 40 mini cupcakes
Du skal bruge:
110g blødt margarine
200g sukker
2 æg
175g mel
¾ tsk bagepulver
¾ tsk natron
45g kakao
2 dl juice (f.eks appelsin)
¾ spsk eddike
½ tsk pebermynte ekstrakt
Frosting:
4,5 dl flormelis
60g blødt smør
Ca. 2 spsk mælk
Ca. ½ tsk pebermynteekstrakt + evt. lidt grøn farve
50g smeltet 70% mørk chokolade (afkølet til stuetemperatur)



Sådan gør du:
  1. Rør margarine og sukker grundigt sammen inden æggene tilsættes et ad gangen. 
  2. Bland de resterende tørre og våde ingredienser hver for sig og tilsæt dem skiftevis til dejen. De tørre ingredienser skal helst sies. 
  3. Fyld ca. 40 mini-muffinsforme med dejen og bag kagerne i ca. 10 minutter ved 180 grader. 
Frosting
  1. Pisk de tre øverste ingredienser grundigt sammen og del frostingen i 2. 
  2. Den ene del blandes med den smeltede og afkølede chokolade, mens den anden del blandes med pebermynte og grøn farve. 
  3. Frostingen kommes i hver sin side af en sprøjtepose og de små cupcakes dekoreres. 
  4. Som et sidste finish kan du pynte med små mynte blade hvis du synes.