tirsdag den 15. december 2015

Julegave-lagkage

Denne lagkage opstod egentligt lidt som et forsøg. Marcipan, æble og honningkage -jeg var ikke helt sikker på, hvordan den kombination ville harmonere. Heldigvis viste det sig at være en ny, spændende og meget velsmagende sammensætning. Den er krydret, tilpas sød og lidt frisk med det tynde lag af æblemos. Ja, jeg er faktisk lidt stolt af denne opskrift. Jeg håber at I har lyst til at give den et forsøg!


Opskriften passer til en kvadratisk form på 30x30 cm. Vil du have en mindre kage vil jeg anbefale en rund form på ca. 22 cm. Til denne form passer en halv portion, og kagen rækker altså til ca. 10-12 personer.

Julegave-lagkage-video



Ca. 20-25 personer
Du skal bruge:
Honningkagebund:
4 æg delt i blommer og hvider
100g sukker

200g honning
1 tsk. ingefær
1 tsk. nelliker
1 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
250g hvedemel 
4 tsk. bagepulver
Æblemos:
850-900g skrællede og skårne madæbler (eller andre æbler)
1 dl vand
1 vanillestang
Ca. 75 g sukker
Saften af 1/2 citron
3 bl. husblas
Kanellagkagebunde:
6 æg
225 g mel
225g sukker
1,5 tsk. bagepulver
2 tsk kanel
Marcipanmousse:
375 g marcipan
8 dl sødmælk
10 blade husblas
7,5 dl fløde
Kornene fra 1 vanillestang
50 g sukker
Frosting:
150g blødt smør
150g blødt palmin
600g flormelis
Mælk og vanilje efter behov
Overtræk og pynt:
1200g overtræksmarcipan
Pastafarver

Sådan gør du:

Æblemos:
  1. Skrab kornene ud af vaniljestangen og fordel dem i lidt sukker. Kom æbler, citronsaft, vand og vaniljekorn+stang i en gryde.
  2. Massen skal koge i ca. 15-20 min så æblerne bliver helt møre. I mellemtiden lægges husblassen i vand. 
  3. Når æblerne er møre kan mosen blendes med en stavblender, eller du kan lade den være lidt klumpet. 
  4. Tag mosen af varmen og smelt husblassen deri. 
  5. Gør formen klar med noget plastik-film og fordel mosen i et jævnt lag. Den skal fryses til den er helt fast. Det tager ca. 1,5 time. 
Kanellagkagebunde:
  1. Pisk æg og sukker luftigt.
  2. Bland mel, bagepulver og kanel og sigt blandingen i æggesnapsen.
  3. Vend det hele sammen og fordel massen i formen. 
  4. Bunden bages ved 200 garder i ca. 25 min. 
  5. Når den er helt afkølet deles den til to tyndere bunde. 
Honningkagebund:
  1. Pisk æggeblommer og sukker.
  2. Smelt honningen forsigtigt i en lille gryde eller i mikroovnen. Den skal ikke koge. 
  3. Hæld den smeltede honning i æggesnapsen og pisk godt.
  4. Bland de tørre ingredienser og sigt dem i dejen.
  5. Pisk æggehviderne og vend dem i dejen over to omgange. Bevar luften i æggehviderne ved at vende forsigtigt. 
  6. Fordel dejen i formen. 
  7. Kagen bages i ca. 45 min ved 160 grader. 
Marcipanmousse:
  1. Pluk marcipanen i mindre stykker.
  2. Læg husblassen i vand.
  3. Fordel vaniljekornene i lidt sukker og kom dem i en gryde sammen med marcipanen. 
  4. Rør nu langsomt sødmælken i ved jævn varme. Røres den i lidt ad gangen vil massen til sidst være cremet, og resten af mælken kan hældes i. 
  5. Når massen er godt varm tages den af varmen og husblassen kommes i.
  6. Lad massen køle af i køleskabet til den er helt kold. Det tager gerne 2 timers tid, men massen må endelig ikke sætte sig helt. 
  7. Pisk fløden til stift (ikke grynet) skum, og vend marcipanmælken i over 2 omgange. 
Samling:


  1. Gør formen klar med bagepapir i bunden og plastik langs kanten. Placer den nederste kanelbund i formen og fordel derefter ca. halvdelen af moussen over bunden. Tag æblemosen ud af fryseren, fjern al plastikken og læg den jævnt ovenpå moussen. Gentag med den anden bund, resten af moussen og til sidst honningkagebunden.
Frosting:
  1. Rør smør, palmin og flormelis godt sammen i en røremaskine.
  2. Tilsæt vanilje og mælk efter behov. Konsistensen skal være blød, men stadig i stand til at holde sin form. 
Dekoration:
  1. Kagen skæres evt. til inden den opsmøres, overtrækkes og dekoreres som i videoen. 

God fornøjelse og RIGTIG GLÆDELIG JUL fra mig! Jeg ønsker alle en velsignet tid med familie og kære. Englekys og juleglæde fra Nikoline o<:-)  



tirsdag den 8. december 2015

Luciaboller

Luciaboller-video

Ca. 15-20 stk.

Du skal bruge:
Safran, ca. 0,5 g eller bare et nip
1 tsk sukker hvis du morter safranen
Ca. 3 spsk kogende vand
2,5 dl lunken mælk
25g gær
100g smeltet smør
1/2 tsk salt
3/4 dl sukker
1 æg
Ca. 800g mel (men hold igen)
+lidt pisket æg til pensling
+ lidt rosiner til pynt

Sådan gør du:

  1. Hvis du har en morter, mortes safran og sukker. Derefter hældes det kogende vand henover for at trække så meget smag ud af krydderiet som muligt.
  2. Gæren smuldres og opløses i mælken.
  3. Resten af ingredienserne blandes. Melet skal tilsættes lidt ad gangen. 
  4. Dejen æltes til den er smidig og ensartet, men den skal stadig være godt klæbrig. 
  5. Dejen stilles til hævning til den er dobbelt størrelse. Det tager ca. 1-1 1/2 time. 
  6. Nu deles dejen i mindre stykker som hver formes til luciaboller. Du kan se nogle eksempler her eller i videoen, eller du kan selv finde flere eksempler på nettet. 
  7. De færdige boller pensles med sammenpisket æg og dekoreres med rosiner i "hullerne". 
  8. Bollerne  skal ikke efterhæve og bages ved 250 grader i ca. 10 min. 
Glædelig luciadag d. 13. december. 




søndag den 6. december 2015

Æbleskiver


Min oldemors opskrift på æbleskiver er perfekt i mine øjne. Jeg håber at I også synes godt om denne opskrift!

Æbleskiver-video

Ca. 75 stk.
Du skal bruge:
60g gær
500g mel
2 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
ca. 6 æg (4-8 lyder oldemors opskrift)
7,5 dl mælk
100g smeltet smør eller 1 dl flydende margarine

Sådan gør du:

  1. Mælken lunes og i den røres gæren ud. 
  2. Smørret tilsættes.
  3. Mel, sukker, salt og kardemomme blandes.
  4. Mælkeblandingen, melblandingen og æggeblommerne piskes sammen. 
  5. Dejen stilles til hævning en lille times tid, hvorefter de stiftpiskede hvider forsigtigtigt blandes i. 
  6. Æbleskiverne bages i en æbleskivepande til de er godt gyldne. Hvis man vil, kan de fyldes med sveskemos eller andet. 
Rigtig god æbleskivebagning. 


fredag den 27. november 2015

Fedtkager

En traditionel sønderjysk småkage. En af mine absolutte favoritter!

 Fedtkager-video

En god portion (til et par kagedåser)

Du skal bruge:
375 g blødt svinefedt
125 g blødt smør
500 g sukker
1 kg mel
1 tsk hjorttaksalt
1 vaniljestang 
Evt. kakao efter behov

Sådan gør du:
  1. Skrab kornene ud af vaniljesangen. Fordel dem i lidt af sukkeret og bland alle de tørre ingredienser i en røremaskine.
  2. Tilsæt fedtstoffet og rør til dejen samler sig og bliver meget blød. Det tager ca. 15 min. (Se eventuelt videoen for at få et indtryk af konsistensen.
  3. Del dejen i to og rør kakao i den ene del hvis du ønsker choko-fedtkager. 
  4. Rul pølser af dejen og del den i stykker (ca. en blanding af en meget stor hasselnød  og en meget lille bordfodbold :P)
  5. Tril klumperne til kugler og pres en tommelfinger i hver kugle. Den trykkede side vendes nedad mod bagepapiret og kagerne bages ved 165 garder i  25 min. 
  6. Kagerne opbevares i en kagedåse med bagepapir mellem lagene. 

tirsdag den 10. november 2015

Mini Choko/Mint Cupcakes





Ca. 40 mini cupcakes
Du skal bruge:
110g blødt margarine
200g sukker
2 æg
175g mel
¾ tsk bagepulver
¾ tsk natron
45g kakao
2 dl juice (f.eks appelsin)
¾ spsk eddike
½ tsk pebermynte ekstrakt
Frosting:
4,5 dl flormelis
60g blødt smør
Ca. 2 spsk mælk
Ca. ½ tsk pebermynteekstrakt + evt. lidt grøn farve
50g smeltet 70% mørk chokolade (afkølet til stuetemperatur)



Sådan gør du:
  1. Rør margarine og sukker grundigt sammen inden æggene tilsættes et ad gangen. 
  2. Bland de resterende tørre og våde ingredienser hver for sig og tilsæt dem skiftevis til dejen. De tørre ingredienser skal helst sies. 
  3. Fyld ca. 40 mini-muffinsforme med dejen og bag kagerne i ca. 10 minutter ved 180 grader. 
Frosting
  1. Pisk de tre øverste ingredienser grundigt sammen og del frostingen i 2. 
  2. Den ene del blandes med den smeltede og afkølede chokolade, mens den anden del blandes med pebermynte og grøn farve. 
  3. Frostingen kommes i hver sin side af en sprøjtepose og de små cupcakes dekoreres. 
  4. Som et sidste finish kan du pynte med små mynte blade hvis du synes. 

onsdag den 28. oktober 2015

Chokoladeroulade med Amarena kirsebær

Denne roulade smager himmelsk, og den er perfekt til denne årstid....ja, det er svært at finde en undskyldning ikke?

 Chokoladeroulade-video

1 roulade
Du skal bruge:
Bunde:
3 æg delt i blommer og hvider
Kornene fra 1/2 vaniljestang
200g sukker
125g mel
1 tsk. bagepulver
1 spsk. kakao
Creme:
2,5 dl mælk
40g sukker
20g maizena stivelse
2 æggeblommer
1/2 vaniljestang
125g hakket mørk chokolade
1,5-2 dl fløde
Fyld:
120g drænede Amarena kirsebær + en del af saften fra glasset

Sådan gør du:

  1. Start med cremen: Del vaniljestangen og fordel kornene i lidt af sukkeret.
  2. Hæld vaniljesukker, vaniljestang og mælk op i en gryde, og opvarm det til kogepunktet.
  3. I mellemtiden blandes sukker, maizena, og æggeblommer (+lidt mælk hvis det ikke er sammenhængende). 
  4. Hæld nu lidt af den varme mælk op til æggeblomme-blandingen, og hæld derefter denne blanding op til mælken. 
  5. Opvarm cremen under omrøring til den tykner og slår en bobbel eller to. 
  6. Creme hældes derefter over i en kold skål. Chokoladen piskes med i cremen inden den sættes i køleskabet i mindst 2 timer. 
  7. Til bærrene: Hæld kirsebærrene op i en si så væsken løber fra. Bærrene skal hakkes (meget) groft, og væsken gemmes til pensling af bunden. 
  8. Bunden: Del vaniljestangen og fordel kornen i lidt af sukkeret. 
  9. Pisk æggehviderne helt stive og tilsæt vaniljesukkeret og ca. halvdelen af sukkeret.
  10. Pisk i ca. 2 minutter inden den anden halvdel tilsættes hvorefter der igen piskes i ca. 2 minutter.
  11. Vend æggeblommerne i.
  12. Si de tørre ingredienser og vend også dem i dejen.
  13. Fordel dejen jævnt ud på et stykke bagepapir på en plade, og bag den i ca. 8 min ved 185 grader. (Den skal helst ikke placeres for højt i ovnen). 
  14. Så snart bunden kommer ud drysses den med sukker, og den dryssede side vendes ned mod et rent viskestykke. Bagepapiret pilles forsigtigt af og lægges løst hen over til kagen er afkølet. Den skal gerne rulles så snart den er afkølet.
  15. Pisk fløden til skum og vend cremen sammen med flødeskummet.
  16. Bunden pensles grundigt med saften fra bærrene, og cremen fordeles i et jævnt lag ovenpå. 
  17. Fordel de hakkede bær over cremen inden rouladen rulles sammen. Det kan være en fordel at bruge viskestykket til at rulle rouladen sammen.
  18. Når den er færdigrullet pakkes den ind i viskestykket, og sættes på køl til den skal serveres eller pyntes. Den er næsten bedst på 2. dagen hvis man kan vente ;) 

Nyd værket! 

torsdag den 22. oktober 2015

Ovnbagte Donuts

Jeg vælger at bage mine donuts alene af den grund, at friturestegning ikke er så velset i mit hjem pga. lugten. Med det sagt egner denne opskrift sig også perfekt til friturestegning. Husk at olien skal være 180 grader. 

Videoen er knap så seriøs som normalt, men jeg håber at den alligevel er brugbar:

Ca. 20-25 donuts
Du skal bruge: 
1 pakke gær (50g)
2 dl lunt vand
3 dl kærnemælk (gerne lidt lunt også) 
2 æg
115g smeltet smør
115g sukker
2 tsk. salt
Evt. 1/2 tsk fintrevet eller stødt muskat
Ca. 1200g mel
Ca. 1 dl olie til pensling
Glasur:
Ca. 500g flormelis
Lidt vaniljeekstrakt 
Mælk efter behov
Evt. farve

Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Hold dog lidt igen med melet. Ælt godt i en røremaskine eller stik hænderne i herligheden. Dejen skal være klistret og elastisk, men medgørlig.
  2. Lad evt. dejen hæve i 15-20 min. 
  3. Drys mel på bordet og ved dejen ud på bordet. Brug hænderne og en kagerulle til at gøre dejen fald. Den skal gerne være 1-2 cm tyk. 
  4. Stik donuts ud ved hjælp af en rund udstikker/et glas og brug en tyl eller en lille udstikker til at danne hullet. 
  5. Gentag denne procedure indtil al dejen er brugt, og placer dine donuts på en bageplade med bagepapir. 
  6. Lad dine donuts hæve i 30-40 min. Derefter skal toppen pensles med olie inden de bages ved 200 grader i ca. 10-15 min. (Obs. i videoen pensler vi begge sider inden, at de hæver, men jeg forslår dette i stedet...valget er dit). 
  7. Lav din glasur ved at røre ingredienserne sammen til en tyk glasur. 
  8. Dyp dine donuts i glasuren og pynt evt. med krymmel eller hvad du ønske. (Friturestegte donuts kan også vendes i kanelsukker eller andet). 
Pssst....donuts er allerbedst når de er friskbagte ;) 


fredag den 16. oktober 2015

Kager, børnefødselsdag og Børnemuseet

D. 27/9-15 havde vi på min arbejdsplads på Børnemuseet et event med Karen Volf. En gruppe forskellige bloggere og deres unger var inviteret. Her viste jeg hvordan børnene ved hjælp af en håndfuld produkter fra Karen Volf, kan lave fine kager til deres fødselsdag. Vi lavede mini-lagkager, Marie-slikkepinde og flødebolle-klovne og -feer. Det var utroligt hyggeligt, og børnene var super dygtige og kreative som billederne viser.

Børnemuseet et spændende og kreativt tilbud til børnefamilier. Stedet ligger i et af Frederiksbergs hyggeligeste kvarterer. På trods af navnet overholder Børnemuseet ikke de traditionelle museumsregler, for det er nemlig tilladt både at lege med museets genstande og der er mulighed for at udfolde sin kreativitet på mange måder. Pynte cupcakes, male figurer, trille havregrynskugler eller holde børnefødselsdag er blot få af de mange aktiviteter som stedet har at tilbyde. Børnemuseet kan findes både på Facebook og Instagram, hvor man nemt kan følge med i de forskellige aktiviteter som løbende tilbyddes.
Jeg holder forskellige bage-kurser for børn i alderen 5-12 år. For nyligt afsluttede jeg et 6-ugers kursus hvor vi bl.a. lavede cakepops og flødeboller. Til jul er der nu mulighed for at tilmelde sig et 4-ugers kursus, hvor der er massere af julegodter på programmet. Har det interesse, så foregår tilmelding til alle 4 gange eller måske kun en enkelt via børnemuseets mailadresse, men der kan læses meget mere på deres facebookside.

Lidt inspiration til kommende fødselsdage:













Den lækre creme af lavet af lige dele chokolade, flormelis og fløde. Smelt f.eks. 100g chokolade med 1 dl fløde forsigtigt i mikroovnen og tilsæt 100g flormelis -vupti, et styks lækker creme som størkner helt i køleskabet.