onsdag den 21. november 2012

Jødekager

Nu bliver det snart jul, og hvis du skal bage jødekager så er det denne her (og kun denne her) opskrift du skal bruge!! Opskriften stammer faktisk fra en jøde som min farmor kendte. Mhh...de er bare lækre! De er knasende pga. sukkeret, men smager fantastisk som en smørbagt småkage nu gør.
Jødekager-video

En god portion. ( Til ca. 3 bageplader)
Du skal bruge:
250g smør, stuetemperatur
185g syltesukker (dvs. klar perlesukker, altså ikke den hvide udgave)
1 æggeblomme
250g hvedemel
1 tsk vanillesukker
Topping:
Æg til pensling
Finthakkede, smuttede mandler
Perlesukker (her kan du godt bruge den hvide slags)

Sådan gør du:

  1. Bland mel, sukker og vanille og smulder smørret heri.
  2. Saml dejen med æggeblommen og lad den stå på køl natten over.
  3. Rul dejen tyndt ud i rigeligt mel og stik kager ud i valgfrie figurer (stjerner er lidt oplagte).
  4. Kom kagerne på en plade hvor de skal pensles med æg og drysses med en blanding af mandler og perlesukker. 
  5. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 5-6 minutter til de er let gyldne.
  6. NYD DEM, MMMHHH......

mandag den 12. november 2012

Peppermint Patties (Pebermynte-konfekt)

Personligt elsker jeg kombinationen af pebermynte og chokolade, og det her er et "must try", hvis du har det på samme måde som mig!

Peppermint Patties (Pebermynte-konfekt)- video

Du skal bruge:
6 dl flormelis (evt. lidt ekstra)
1½ spsk glukosesirup
1½ spsk vand
1½ spsk blødt smør
1-1½ tsk pebermyntearoma
½-1 tsk vaniljearoma
ca. 250g mørk chokolade.

Sådan gør du:

  1. Bland alle ingredienserne godt sammen, meget gerne i en røremaskine, men ellers bare med en elektrisk håndmikser.
  2. Smag massen til og pak den ind i film. Lad den hvile på køl i 2-24 timer.
  3. Rul massen ud på et flormelisdrysset bord til den er ca.½ cm tyk. Stik så små runde stykker ud, og lad dem sætte sig på køl igen.
  4. Nu er du klar til at overtrække dem i chokolade. Lyn-temperering af chokoladen: Hak chokoladen relativt fint, og smelt halvdelen af den over vandbad. Her er det vigtigt at bunden af skålen ikke rør vandet, for så kan du risikerer at brænde chokoladen. Jeg rører aldrig i chokoladen, før den er smeltet helt selv, på den måde opnår man en høj nok temperatur til at smelte den resterende chokolade. Når chokoladen er smeltet kan du tage den af varmen og tilsætte den anden halvdel af chokoladen. Rør godt. Hvis du vil fortynde chokoladen en smule kan du tilsætte noget vegetabilsk olie som solsikkeolie, rapsolie eller tidselolie. Bank skålen ned i bordet fem-ti gange for at undgå for mange luftbobler. 
  5. Dyp så konfektstykkerne i chokolade, og lad dem størkne på en bageplade. Stil dem gerne i køleskabet.
De kan opbevares i en kagedåse i et godt stykke tid (jeg anbefaler et koldt sted fx. en havestue (vinter), et skur eller køleskabet)
God fornøjelse :D