fredag den 28. september 2012

Rugbrød med solsikkekerner

Dette rugbrød er nemt, lækkert og fugtigt i midten uden for hårde kanter :D
Det skal lige siges at det ikke egner sig til frys!
Rugbrød med solsikkekerner-video

2 store rugbrød
Du skal bruge:
450g knækkede (skårne) rugkerner
700g rugmel
500g hvedemel
125g solsikkekerner
6 dl vand
1 liter A-38 eller anden surmælksprodukt
50g gær eller en god portion surdej
5 tsk. salt
2 tsk. mørk sirup

Sådan gør du:

  1. Kog vand, rugkerner og solsikkekerner i 5 min.
  2. Hæld det i røremaskinen og tilsæt A-38 og derefter surdej eller gær.
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen i ca. 10 min. ( jeg foretrækker en røremaskine).
  4. Lad dejen hæve i ca. 45 min.
  5. Fordel dejen i 2 forme og lad brødene hæve i ca. 30 min.
  6. Hæld noget vand over og drys med solsikkekerner og sæt dem i en 220 grader varm ovn hvor der straks skrues ned til 185 grader. Bag dem i ca. 1 1/4 time.
  7. Lad brødene køle af og skær dem først næste dag.
God fornøjelse:D

Kontakt mig på: bage.bloggen@gmail.com

søndag den 23. september 2012

Salte hørfrøkiks



Her er nogle hurtige, lækre og meget nemme hørfrøkiks.


Salte hørfrøkiks- video
Ca. 45 stk.
Du skal bruge:
3 dl havregryn
2½ dl mel
1 dl hørfrø
1 tsk. bagepulver
1-1½ tsk. salt
½ spsk. sukker
100g smør eller margarine (smeltet)
1 dl mælk

Sådan gør du:

  1. Bland de tørre ingredienser og tilsæt smørret/margarinen.
  2. Når det er lidt blandet kan du tilsætte mælken og røre massen sammen til en fast dej.
  3. Lad den hvile 10 min.
  4. Rul dejen ud på et stykke bagepapir (ca. 3mm) og prik evt. små huller med en gaffel.
  5. Skær kiksene i den ønskede størrelse (evt. 5-6 cm) og bag dem ved 175 grader i ca. 18 min.
  6. Lad dem køle af på en rist. 
God fornøjelse:D


lørdag den 1. september 2012

Lagkage i to lag m. sommerdekoration

Denne kage er mit første forsøg på en stablet kage. Jeg er egentligt ret tilfreds med mig selv hehe, men der er da småting som jeg helt klart vil lave om på næste gang så som: opsmøringen (husk rigeligt smørcreme og ikke frossen kage), marcipan arbejdet og at kagen får tid til at sætte sig helt. Men det er bare med at kaste jer ud i det og ikke blive skræmt af jeres fejl, det er jo dem I lærer noget af :D Skriv endelig hvis i har nogen spørgsmål:D

Du skal bruge: 
2x Lagkagebunde (altså dobbelt portion, og så fordelt over en lidt større og lidt mindre form, jeg brugte 26 cm og 22 cm, men brug endelig hvad du har og vil)
4x Hindbærmousse fra denne opskrift  
Smørcreme (jeg brugte en palminsmørcreme: 75 g palmin, 75 g smør, 300g flormelis, 1-2 tsk vanille aroma eller essens)
En masse marcipan
Farver (anbefaler pastafarver), redskaber osv. (se videoen)
Sugrør eller træpinde (disse pinde)

Sådan gør du:
  1. Du ser simpelthen bare videoen, og så skriver du en kommentar her under eller under videoen hvis du har brug for hjælp til noget. På den måde er jeg fri for at sidde her og skrive i lang tid :D Det er kun for at gøre mit liv lidt lettere hehe;) Men du skal være velkommen til at spørge så meget du vil!
Rigtig rigtig god fornøjelse!!