Chokoladekage

Det her er en super nem og helt normal chokoladekage;)

Chokoladekage-video

Til en normal ovnstørrelse bradepande.
Du skal bruge:
400g hvedemel
1 tsk natron
100g kakao
500g sukker
2 tsk vanillesukker
4 æg
200g smeltet smør, margarine kan fint bruges
5 dl appelsinjuice

evt. glasur til pynt. (Flormelis og vand)

Sådan gør du:

  1. Sigt alle de tørre ingredienser ned i en stor skål.
  2. Tilsæt æg og ca. halvdelen af juicen og rør det godt sammen med en træske.
  3. Tilsæt smør og resten af juicen og rør til dejen er ensartet.
  4. Hæld dejen i en bradepande med bagepapir.
  5. Bag kagen ved 175 grader i ca. 40-50 min. 
God fornøjelse.