Fynsk Brunsviger


Denne brunsviger er (næsten) livsforandrende. Den bliver ikke tør hvis man følger opskriftens instruktioner, og resultatet er så enhver mund løber i vand. Opskriften kommer fra en fynsk bager. 

Brunsviger-video

Det skal du bruge:
50 g gær
50 g smør eller margarine
1 æg
1 tsk. salt
50 g sukker
3 dl lunken vand
ca. 575 g mel

Remonce:
200 g smør eller margarine
400 g brunfarin
50 g kagecreme eller sirup

Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt resten af ingredienserne til dejen.
  2. Ælt dejen glat (nemmest i en røremaskine) og og lad den hvile 20-30 min. 
  3. Dejen fordeles ud på bagepapir (jeg plejer at bruge hænderne, dyppet i vand) i en bradepande (40x40 cm.)
  4. Lav huller i dejen med fingrene, og fordel remoncen over dejen (Remonce: Smelt farin og margarine sammen i en gryde og tilsæt kagecreme/sirup).
  5. Lad brunsvigeren raske et lunt sted i ca. 45-50 min.
  6. Dyp fingrene i vand og lav igen huller i dejen. Lad være med at bekymre dig om at dejen klapper helt sammen, og heller ikke bekymre dig om fedtede fingre.
  7. Bages ved 225 grader i ca. 8-9 min. Løft evt. en flig af brunsvigeren med en kniv, er brunsvigeren svag lysebrun i bunden er den færdig.

I skal prøve den her brunsviger......den er VIRKELIG ikke som andre!!!